Skift til os Henvis Book tid

Akut tandpine i ferien – hvad gør du?

Det rammer ofte på de værst tænkelige tidspunkter. Midt i ferien. Langt hjemmefra. Eller lige før en rejse. Akut tandpine har det med at komme, når man mindst venter det – og det kan hurtigt ødelægge både humøret og planerne.

Her får du en guide til, hvad du kan gøre, hvis du oplever tandpine i ferien – og hvordan du bedst passer på dig selv, indtil du kan få behandling.

Først og fremmest: Hvornår er det akut?

Tandpine føles forskelligt fra person til person. Nogle mærker det som en konstant dunkende smerte, andre som jag, isninger eller tryk. Her er tegn på, at der kan være brug for akut hjælp:

  • Smerter, der ikke forsvinder efter smertestillende
  • Hævelse i ansigt eller tandkød
  • Feber eller alment ubehag
  • En tand, der er knækket eller faldet ud
  • Smerte ved at tygge eller åbne munden

Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, anbefales det at kontakte en tandlæge hurtigst muligt – også selvom det er weekend eller helligdag.

Vi er her – også når du har ferie

Hos Colosseum ved vi, at tandpine ikke tager ferie. Derfor har mange af vores klinikker udvidede åbningstider i sommerperioden, og vi sørger for, at du kan få hjælp – hurtigt og trygt. Hvis du er i tvivl, så ring hellere en gang for meget end en for lidt. Vi guider dig videre.

Og husk: Det bedste, du kan gøre for at undgå tandpine i ferien, er at få lavet et tandeftersyn i god tid, inden du rejser.

Nedenfor kan du læse, hvordan en del af vores klinikker konkret tager imod dig og hjælper dig, hvis du har akute opstået tandpine:

Mange Colosseum-klinikker har akuttider – også i ferieperioder. Du kan ringe direkte til nærmeste klinik, og på vores hjemmeside finder du kontaktoplysninger og åbningstider. I nogle tilfælde samarbejder vi med andre akutordninger i lokalområdet.

Uden for åbningstid kan du kontakte den regionale tandlægevagt. Nummer og åbningstider varierer fra region til region, men du kan finde dem ved at søge på “tandlægevagt + din by”.

Er du i udlandet?

Hvis du er på ferie i udlandet og får tandpine, er det vigtigt at få en vurdering – især ved hævelse, betændelse eller stærke smerter. Kontakt evt. rejseforsikringen for at høre, hvilke tandlæger de anbefaler.

Gode råd ved tandpine i udlandet:

  • Brug smertestillende som paracetamol eller ibuprofen (med mindre du har allergi eller kontraindikationer).
  • Skyl munden med lunkent saltvand.
  • Undgå at tygge i det område, hvor du har ondt.
  • Undgå meget varme, kolde eller søde drikke og fødevarer.

Kan det vente?

Nogle smerter går over af sig selv – men hvis de varer ved, er det vigtigt at få det undersøgt. Ubehandlede problemer kan udvikle sig og gøre behandlingen mere omfattende. Det gælder især ved begyndende betændelse, revner i tænder eller gamle fyldninger, der er faldet ud.

Selvom man er i feriemode, er det bedre at tage hånd om problemet i tide – frem for at risikere at ferien bliver ødelagt af tiltagende smerter.

Hvad kan du gøre selv i mellemtiden?

  • Smertelindring: Paracetamol og ibuprofen kan ofte dæmpe smerten midlertidigt. Kombinér dem kun efter aftale med læge eller apotek.
  • Saltvandsskyl: Opløs 1 teskefuld salt i et glas lunkent vand og skyl munden nænsomt.
  • Køl ned: Ved hævelse kan en kold klud eller ispose (pakket ind i et viskestykke) lindre lidt.
Colosseum Danmark