Akut tandlæge i Viborg
Akut tandpine kan være noget, som virkeligt påvirker hverdagen. Det kan genere, når man skal spise, sove eller koncentrere sig. Måske presser en visdomstand sig frem, en fyldning er faldet ud, eller du har været i et uheld, hvor du har fået et slag på tanden.
Når tænder gør ondt, er det ofte et tegn på, at noget ikke er helt, som det skal være. Problemet går sjældent over af sig selv, og derfor er det en god idé at kontakte en akut tandlæge i Viborg hurtigst muligt.
Læs hvad vores patienter siger om os:
Kontakt os så tidligt på dagen som muligt
Hos Colosseum Tandlægerne Viborg står vores erfarne tandlæger klar til at hjælpe dig, når du har brug for en akut tid. Har du brug for akut tandlægehjælp, anbefaler vi, at du kontakter os så tidligt på dagen som muligt. Vi gør altid vores bedste for at finde en ledig tid samme dag, du ringer, og om morgenen har vi det bedste overblik over dagens kalender og eventuelle afbud.
Du behøver ikke være patient hos os i forvejen. Vi hjælper både eksisterende patienter og nye patienter, der har brug for en akut tandlæge i Viborg.

Hvornår skal du kontakte en akut tandlæge i Viborg?
Du bør kontakte en akut tandlæge, hvis du har smerter i dine tænder eller din mund, som du gerne vil have kigget på hurtigst muligt, så du kan komme af med smerterne. Mange af vores patienter oplever naturligvis ikke smerte på samme måde, og nogle patienter vælger derfor at ringe tidligt til os, når de oplever akut tandpine, mens andre patienter vælger at vente i længere tid. Det er i sidste ende op til dig at beslutte, hvornår en tandlægetid ikke kan vente mere. Er du usikker på, om dine symptomer kræver en akut behandling, er du altid velkommen til at ringe til os. Vi vurderer dine symptomer sammen med dig og rådgiver om, hvor hurtigt du bør blive undersøgt. Igen, det er som regel bedre at få tandpinen undersøgt af en tandlæge så tidligt som muligt.
Tidspunkter, hvor det er en god idé at kontakte en akut tandlæge i Viborg, er f.eks., hvis:
- du har kraftig eller dunkende tandpine
- en tand er knækket eller flækket
- en fyldning eller krone er faldet ud
- en tand er blevet løs efter et slag eller fald
Jo tidligere problemet bliver undersøgt, desto større er chancen ofte for at begrænse skaden og undgå en mere omfattende behandling.
Erfarne tandlæger og specialister under samme tag
Hos Colosseum Tandlægerne Viborg bliver du mødt af et stort og erfarent team, hvor høj faglighed, grundighed og god service går hånd i hånd.
Klinikken er Jyllands henvisningsklinik og samarbejder på tværs af forskellige tandlægefaglige specialer. Det betyder også, at hvis dit akutte problem viser sig at være mere kompliceret end først regnet med, kan vores dygtige behandlere i mange tilfælde også behandle dit problem.
På klinikken møder du f.eks. virksomhedsansvarlig partnertandlæge og faglig leder, Line Varming, som har arbejdet i privat praksis siden sin uddannelse fra Aarhus Universitet i 2002. Hun lægger stor vægt på en grundig undersøgelse og en tæt dialog med patienten, så behandlingsplanen bliver skræddersyet til den enkelte. Line udfører blandt andet plastfyldninger, kroner, broer, rodbehandlinger og udvalgte implantatbehandlinger samt har stor erfaring med patienter, der lider af tandlægeskræk.
Du kan også møde tandlæge Maja Nex, som er uddannet fra Aarhus Tandlægeskole og har erfaring fra både kommunal tandpleje og privat praksis. Maja har særligt fokus på tryg kommunikation og omhyggelig diagnostik og udfører blandt andet rodbehandlinger, kroner, broer og plastfyldninger.
Hele teamet deltager løbende i efteruddannelse, så du altid bliver behandlet med moderne metoder og den nyeste faglige viden.
Hvad koster en akut tandlæge i Viborg?
Hos Colosseum Tandlægerne Viborg betaler du ikke ekstra, fordi du har brug for en akut tid. Vi opkræver nemlig ikke noget akuttillæg, heller ikke hvis du får en tid samme dag.
Prisen afhænger alene af den undersøgelse og den behandling, der er nødvendig. Før vi går i gang, gennemgår vi altid behandlingsmulighederne og den forventede pris med dig, så du ved, hvad der skal ske, og hvad det kommer til at koste. Du kan se vores priser i Viborg her:
Vores priser
| Behandling | Pris fra |
|---|---|
| Diagnostisk grundundersøgelse 18-25 år | 111,76 |
| Diagnostisk grundundersøgelse 26+ år | 191,59 |
| Udvidet diagnostisk grundundersøgelse | 396,63 |
| Statusundersøgelse 18-25 år | 111,76 |
| Statusundersøgelse 26+ år | 191,59 |
| Fokuseret undersøgelse | 157,12 |
| Individuel forebyggende behandling | 190,17 |
| Røntgenbillede | 174,95 |
| Tandrensning A - mindst 15 tænder | 239,76 |
| Tandrensing B - højst 14 tænder | 172,37 |
| Simpel tandudtrækning (inklusiv bedøvelse) | 385,92 |
| Konsultation | 393 |
| Injektion | 357 |
| Lille kindtand 1 flade | 759 |
| Lille kindtand 2 flader | 1272 |
| Lille kindtand 3 flader | 1426 |
| Stor kindtand 1 flade | 1001 |
| Stor kindtand 2 flade | 1513 |
| Stor kindtand 3 flade | 1694 |
| Plastopbygning før kroner | 1133 |
| Stift | 671 |
| Rodbehandling akut oplukning,266 | 05 |
| Rodfyldning pr. kanal | 1771 |
| Rodbehandling fortand | 1771 |
| Rodbehandling lille kindtand 2 kanaler | 2769 |
| Rodbehandling kindtand 3-4 kanaler | 4765 |
| Rodfyldning pr. kanal efterfølgende | 998 |
| 1 kanal rodfyldning inkl. evt. brug af mikroskop inkl. røntgen og injektion | 2303 |
| 2 kanal rodfyldning inkl. evt. brug af mikroskop inkl. røntgen og injektion | 3301 |
| 3 kanal rodfyldning inkl. evt. brug af mikroskop inkl. røntgen og injektion | 4299 |
| Operativ fjernelse af visdomstand | 1761-4400 |
| Operativ fjernelse af tand | 1761-4400 |
| Krone | 6500 |
| MK Krone | 6439 |
| 3-leddet porcelænsbro | 19500 |
| Implantat inkl. krone | 19995 |
| Knogleopbygning | 1807 |
| Bidskinne hård el. blød | 4018 |
| Snorkeskinne | 6746 |
| Hjemmeblegning | 3248 |
Sådan finder du vej til klinikken i Viborg
Colosseum Tandlægerne i Viborg ligger på Sct. Mathias Gade i centrum af Viborg – lige over Louis Nielsen og Arbejdernes Landsbank samt lige ved siden af Sct. Mathias Centret. Den centrale placering gør det nemt at komme hurtigt frem, hvis du har brug for akut tandlægehjælp.
Kommer du med tog, ligger klinikken kun omkring 5 minutters gang fra Viborg Station. Rejser du med bus, er det også nemt at komme hertil. Flere buslinjer, herunder 62 og 751, stopper blot få minutters gang fra klinikken, så du let kan komme frem med offentlig transport fra både Viborg og de omkringliggende byer.
Akut tandlæge i Viborg for patienter fra hele Midtjylland
Vi hjælper både patienter fra Viborg og de omkringliggende byer. Mange vælger vores klinik, fordi vi råder over et stort team af tandlæger samt har mulighed for at behandle både almindelige og mere komplekse akutte tandproblemer.
Vi modtager blandt andet patienter fra Bjerringbro, Karup, Skals, Stoholm, Rødkærsbro, Løgstrup, Møldrup, Kjellerup og resten af Viborg Kommune.
Du er velkommen til at kontakte os, uanset om du allerede er patient hos os eller har brug for akut hjælp for første gang.
Del betalingen op, hvis du får brug for en større behandling
Hvis din akutte tandpine viser sig at kræve en større behandling, har du mulighed for at dele betalingen op.
Hos Colosseum Tandlægerne Viborg samarbejder vi med Sundhed+, som tilbyder fleksibel finansiering. Du vælger selv lånebeløb og løbetid, og du kan altid indfri lånet eller foretage ekstra indbetalinger uden ekstra omkostninger.
Uden for vores åbningstid
Har du behov for akut tandlægehjælp, når klinikken holder lukket, kan du kontakte Tandlægevagten i Region Midtjylland.
Vi anbefaler, at du orienterer dig om de aktuelle åbningstider og telefontider, inden du ringer. Bemærk, at behandling hos tandlægevagten sker mod betaling af et vagttillæg.