Akut tandlæge i Esbjerg
Hos Colosseum Tandlægerne i Esbjerg kan vi hjælpe dig hurtigt med akutte tandproblemer. Vi klar til at hjælpe dig, og når du ringer til klinikken, gør vi altid vores bedste for at finde en akut tid samme dag, som du kontakter os.
Læs vores anmeldelser
Vi ved, at det kan være svært at vælge en tandlæge, du ikke kender, og som du endnu ikke føler dig tryg ved. Derfor kan du her læse nogle af vores mange anmeldelser på Trustpilot og få et indblik i, hvordan vores patienter oplever både behandlingen og det at gå til tandlæge hos Colosseum Tandlægerne i Esbjerg. Hvis du har nogle spørgsmål der drejer sig om det at bestille en akut tandlægetid, eller andre spørgsmål henvendt til klinikken, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Ringer du tidligt på dagen, har vi det bedste overblik over ledige tider og eventuelle afbud, og chancen for en tid samme dag er derfor størst om morgenen. Du er velkommen til at ringe til os på 88 80 22 98, uanset om du er patient hos os i forvejen eller henvender dig for første gang.
Stor erfaring med både enkle og komplekse akutte tandproblemer
Colosseum Tandlægerne i Esbjerg fungerer som henvisningsklinik for hele Jylland. Det betyder, at vi behandler patienter med tandproblemer, som andre tandlæger vælger at henvise til os. Den brede erfaring gør, at vi er godt rustet til at håndtere både almindelige og mere komplicerede akutte tandproblemer.
Vores partnertandlæge, Kim, er uddannet på Kois Center i Seattle og er med til at sætte den faglige standard på klinikken. Sammen med resten af behandlerteamet prioriterer han løbende efteruddannelse, så vi altid kan tilbyde behandling baseret på den nyeste viden og de mest moderne metoder.
På klinikken møder du et tværfagligt team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter med stærke kompetencer inden for hver deres fagområde, hvilket er særligt vigtigt, når du booker en tid til en akut tandlæge i Esbjerg. Vi råder blandt andet over specialiseret ekspertise inden for tandkirurgi, bidfunktion samt panoramarøntgen og 3D-røntgen, hvilket giver os gode forudsætninger for hurtigt at stille en præcis diagnose og planlægge den rette behandling.
Kommer du akut med tandpine, en knækket tand, en mistet fyldning eller en betændelse, er det en stor fordel, at vi kan håndtere både simple og mere komplekse behandlinger under samme tag. Hvis det viser sig, at dit tandproblem kræver en mere omfattende behandling end først antaget, kan vi i mange tilfælde gennemføre hele behandlingsforløbet hos os, så du undgår at blive henvist videre. Det giver et mere sammenhængende forløb og en hurtigere vej tilbage til en smertefri hverdag.

Sådan finder du vej til klinikken i Esbjerg
Du finder Colosseum Tandlægerne i Esbjerg på Borgergade 21A, hvor klinikken ligger i stueplan ved krydset mellem Borgergade og Englandsgade midt i hjertet af byen. Den centrale placering gør det nemt at komme til, hvilket især har betydning, når du har brug for en akut tandlæge. Kommer du med offentlig transport, ligger klinikken blot omkring 450 meter fra Esbjerg Station. Kører du i bil, er der gode parkeringsmuligheder på Borgergade med gratis parkering i op til to timer.
Klinikken har handicapvenlig adgang direkte fra gaden uden trapper, så du kan komme bekvemt ind, også hvis du er gangbesværet eller bruger kørestol.
Du kan også klikke på linket her for at se klinikkens beliggenhed i Google Maps.
Hvad koster en akut tandlæge i Esbjerg?
Hos Colosseum Tandlægerne i Esbjerg lægger vi ikke et særskilt gebyr oven i prisen, fordi din tid er akut. Du betaler alene for den undersøgelse og den behandling, der reelt bliver udført, og beløbet afhænger derfor af, hvad der er galt, og hvor omfattende behandlingen er. Inden vi går i gang, gennemgår vi altid behandlingen med dig og giver dig et prisoverslag, så du kender omkostningerne på forhånd og kan tage stilling på et oplyst grundlag.
Du kan se en oversigt over priserne på vores ydelser her.
Vores priser
| Behandling | Pris fra |
|---|---|
| Diagnostisk grundundersøgelse 18-25 år | 111,76 |
| Diagnostisk grundundersøgelse 26+ år | 191,59 |
| Udvidet diagnostisk grundundersøgelse | 396,63 |
| Statusundersøgelse 18-25 år | 111,76 |
| Statusundersøgelse 26+ år | 191,59 |
| Fokuseret undersøgelse | 157,12 |
| Individuel forebyggende behandling | 190,17 |
| Røntgenbillede | 174,95 |
| Tandrensning A - mindst 15 tænder | 239,76 |
| Tandrensing B - højst 14 tænder | 172,37 |
| Simpel tandudtrækning (inklusiv bedøvelse) | 385,92 |
| Konsultation | 582 |
| Panoramaoptagelse - 2D scanning | 793 |
| 3D scanning pr. side | fra 2027 |
| Injektion | 400 |
| Narkose - patient indledning og opvågning | 5.000 pr. time |
| Lille kindtand 1 flade | 868 |
| Lille kindtand 2 flader | 1.234 |
| Lille kindtand 3 flader | 1.436 |
| Stor kindtand 1 flade | 1.113 |
| Stor kindtand 2 flade | 1.431 |
| Stor kindtand 3 flade | 1.829 |
| Plastopbygning før krone | 1.160 |
| Rodfyldning pr. kanal | 1.746 |
| Rodbehandling fortand | 1.746 |
| Rodbehandling lille kindtand 1-2 kanaler | 2.468 |
| Rodbehandling kindtand 3-4 kanaler | 3.191 |
| Rodfyldning pr. kanal efterfølgende | 786 |
| Operativ fjernelse af tand | 1.468 |
| Operativ fjernelse af visdomstand | 4.058 |
| Krone | 6.255 |
| Porcelænsfacade | 6.255 |
| 3-leddet porcelænsbro | 17.396 |
| Implantat inkl. krone | ca. 24.480 |
| Knogleopbygning | 1.973 |
| Bidskinne hård el. blød | 4.072 |
| Snorkskinne | 6.485 |
| Apnøskinne duoblok | 6.485 |
| Hjemmeblegning | 4.080 |
Akut tandlæge til patienter i Esbjerg og omegn
Vi behandler både faste og nye patienter, og du kan roligt ringe til os, selvom du ikke er tilknyttet klinikken i forvejen. Ud over patienter fra selve Esbjerg hjælper vi mange fra byens omegn og de omkringliggende byer, blandt andet:
- Sædding
- Guldager
- Sønderris
- Kærsing
- Andrup
Uanset hvor i området du bor, er du velkommen til at kontakte os, når du har brug for akut tandlægehjælp.
Hurtig hjælp til turister
I Esbjerg har vi rigtig mange seværdigheder, som for eksempel de store skulpturer “Mennesket ved havet” og Fiskeri- og søfartsmuseet for blot at nævne nogen. hvis du, som rigtig mange andre, besøger Esbjerg som turist, både fra andre lande og andre dele af Danmark, står vi også klar til at hjælpe dig. Mange af vores akut patienter er nemlig også turister, der, fordi de ikke er tæt på deres egen tandlæge, leder efter en akut tandlæge i Esbjerg. Det er du meget velkommen til, og vi gør også vores bedste for at finde en akut tid samme dag du ringer, selvom du ikke er vores patient i forvejen, og du eksempelvis blot er på ferie i området.
Hvornår bør du kontakte en akut tandlæge i Esbjerg?
Der er ikke nogen generelle retningslinjer for, hvornår du bør kontakte en akut tandlæge. Vores patienter ved som regel selv, hvornår de har brug for en akut tid, så de hurtigt kan blive tilset af en tandlæge. Det er typisk, hvis de har stærke smerter.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit problem virkelig er alvorligt nok til at bestille en akut tid, anbefaler vi altid, at du ringer til os på klinikken. Så kan vi sammen vurdere, om det giver mening, at du får en akut tid.
Med det sagt har vi listet nogle situationer, hvor det som regel er en god idé at få en tandlæge til at se på dig hurtigst muligt:
- Tandpine, der påvirker din søvn, appetit eller hverdag
- En knækket eller flækket tand efter et uheld
- En tand, der er blevet løs efter et slag eller et fald
- En krone eller fyldning, der har løsnet sig eller er faldet ud
- Hævelse, en byld eller andre tegn på betændelse i munden
Fælles for disse situationer er, at en hurtig indsats som regel gør behandlingen både enklere og billigere, end hvis du venter. Jo tidligere vi finder årsagen, desto mindre er risikoen for, at et mindre problem udvikler sig til et større indgreb.
Hvad skyldes akut tandpine?
Akut tandpine kan udspringe af flere forskellige forhold. Ofte ligger årsagen i caries, altså huller i tænderne, men smerterne kan også stamme fra en betændelse ved tandroden, en revnet tand eller en visdomstand, der er under frembrud. Uanset den bagvedliggende årsag gælder det, at problemet sjældent løser sig selv. Derfor er det vigtigt at få undersøgt, hvad der ligger til grund for din tandpine, så vi kan behandle selve årsagen frem for blot at dæmpe symptomet i en periode.

Sådan foregår et akut besøg hos os
Når du ringer til klinikken i Esbjerg, taler du først med vores reception. Her spørger vi ind til dine symptomer, blandt andet hvilke smerter du mærker, hvor længe generne har stået på, om du har hævelse, og om der er sket et uheld. Vi stiller ikke en diagnose over telefonen, da det kræver en undersøgelse, men vi guider dig til den hurtigst ledige tid og rådgiver dig om, hvordan du bedst lindrer generne, indtil du kommer ind.
Ved selve besøget undersøger tandlægen dine tænder og dit tandkød grundigt og tager om nødvendigt et røntgenbillede for at lokalisere problemet. I mange tilfælde kan vi afhjælpe det allerede ved det første besøg. Kræver behandlingen mere tid, for eksempel ved en dyb nervebetændelse, prioriterer vi altid først at få dig ud af smerterne gennem en akut oplukning og planlægger derefter den færdige behandling til en efterfølgende tid.
Hvad kan en akut behandling omfatte?
Akut tandbehandling dækker ikke over én bestemt behandling, men afhænger helt af, hvad der er årsagen til dit problem. En akut behandling kan for eksempel bestå af:
- Undersøgelse og diagnostik
- Røntgenbilleder for at finde årsagen til smerterne
- Behandling af en knækket eller flækket tand
- Reparation eller udskiftning af en fyldning eller en krone
- Rodbehandling ved betændelse i tandens nerve
- Behandling af gener fra en visdomstand
Vi tilrettelægger altid behandlingen efter netop din situation, så du får den hjælp, der giver bedst mening for dig.
Uden for vores åbningstid
Får du akut brug for hjælp, mens klinikken holder lukket, henviser vi til Tandlægevagten i Region Syddanmark, som har åbent i weekender og på helligdage. Tandlægevagten kan kontaktes på 99 44 08 09, og telefontiden er lørdag, søndag og på helligdage fra klokken 09.00 til 12.00. Vær opmærksom på, at der opkræves et vagttillæg. Du kan desuden finde yderligere information via vores telefonsvarer.