Den mest almindelige årsag til tab af et implantat er dårlig mundhygiejne, rygning og en tidligere historik med parodontitis. Hvis mundhygiejnen omkring et implantat er utilstrækkelig, vil bakterier ophobe sig omkring implantatet og forårsage betændelse i det bløde væv – kaldet mucositis. Denne tilstand kan behandles og helbredes helt.
Hvis tilstanden får lov til at udvikle sig, kan det føre til knoglesvind omkring implantatet – kaldet periimplantitis. I sidste ende kan dette medføre, at implantatet mister sin hæftning i knoglen, bliver løst og i sidste ende går tabt. Derefter vil det kræve en genopbygning af knoglen, før et nyt implantat eventuelt kan indsættes. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at indsætte et nyt implantat, og hvis det er muligt, vil det ofte have en dårligere prognose end det første implantat.
Knoglenedbrydning omkring implantater sker hurtigere end omkring tænder og forløber mere ujævnt. Knoglesvind omkring implantater er desuden vanskeligere at behandle end omkring tænder.
Definitionen på periimplantitis er en 6 mm dyb tandkødslomme (poche) med blødning eller pus og et knogletab på 3 mm eller mere fra det tidspunkt, implantatet blev indsat.
