Skift til os Henvis Book tid

Herpes i munden

En stor del af den voksne del af befolkningen er smittet med den virus, der forårsager herpes i munden. Hvis du lider af herpes i eller omkring munden, kan du med fordel kontakte en af vores mange klinikker. De besidder ekspertisen og erfaringen til at lindre og fremme helingen ved herpes i munden.

Hvad er herpes i munden?

Herpes i munden, også kendt som forkølelsessår, er en infektion, som kan opstå på læberne og i mundslimhinden. Det forårsages af en virus kaldet Herpes simplex, som ved udbrud viser sig som små blærer og sår på læber og i mundhulen.

De fleste får faktisk ikke symptomer, første gang de smittes. Men når man først er smittet, hviler virussen faktisk hos personen resten af livet. Herfra kan den reaktiveres af forskellige faktorer, såsom nedsat immunforsvar, sol eller hormonelle forandringer.

Når den reaktiveres, vil den vise sig som små blærer og sår omkring mundregionen. Udbruddet kan godt være smertefuldt og vil som regel vare 10-14 dage uden behandling.

Hvordan smitter herpes i munden?

Herpes smitter ved direkte kontakt, så herpes i munden kan sprede sig til andre områder af kroppen. Derfor skal man altid prøve at undgå direkte kontakt med såret.

Det er specielt ved samleje eller oralsex, at herpes i munden bliver overført til andre mennesker, hvorfra den også kan sprede sig til eksempelvis kønsorganerne.

Ved udbrud af herpes i munden kan du derfor med fordel påføre antiviral creme eller salve på det ramte område.

Det bør du gøre, hvis du har herpes i munden

Det anbefales at du søger læge eller tandlæge, hvis du gennem flere uger har mundsår, der ikke vil hele, da det kan være tegn på tilstande i mundhulen, som kræver behandling.

Ved at komme regelmæssigt til tandeftersyn kan din tandplejer eller din tandlæge forebygge tandproblemer og identificere tilstande i mundhulen, som bør behandles. Dernæst kan du få vejledning og/henvisning til behandling direkte fra din tandklinik

Colosseum Danmark