I uge 30 rejste 8 danske frivillige tandlæger til Guatemala for hovedsagligt at behandle akutte smerter og styrke den lokale tandpleje med forebyggelse. Tina Noer fra Colosseum Tandlægerne var med blandt de frivillige på missionen – og efter en uge med lange travle arbejdsdage vendte hun hjem med kufferten fuld af faglige indtryk og tanker efter mødet med lokalbefolkningen i bjerglandsbyen Rabinal.
Colosseum Tandlægerne er hovedpartner ved Tandsundhed uden Grænser (DHWB), der arbejder for at skabe varige forbedringer i tandsundheden i nogle af verdens fattigste områder. Guatemala er et af organisationens fem nuværende projektlande, hvor indsatsen bygger på skoleprogrammer, lokal kapacitetsopbygning og frivillige udsendelser på dentalmissioner som den, Tina Noer deltog i.
På dentalmissionerne rejser frivillige tandlæger, klinikassistenter og tandplejere hvert år ud for at behandle akutte smerter og styrke den lokale tandpleje gennem vidensdeling, undervisning og tæt samarbejde med lokalbefolkningen. I uge 30 og 31 i 2026 gennemførte DHWB to dentalmissioner i Guatemala – de første i Rabinal og den sidste i den nærliggende by Salamá.
8.000+
Børn nås af programmet
I Guatemala
150-200
Patienter per dag ventede på behandling i Rabinal
Mere end 20
Forskellige sprog, foruden spansk, tales i Guatemala
Lange dage i bjergene
Behovet var stort. På de travleste dage stod op mod 150–200 patienter i kø – og det store behandingsbehov og de mange fremmødte, som alle måtte tilses, medførte at behandlerteamet på disse dage primært nåede akut behandling og oplysning om tandsundhed, tandbørstning og kost. Undervejs nåede holdet også fissurforseglinger og en række semipermanente fyldninger i mælketænder for at bevare dem så længe som muligt og dermed undgå migration med fejlstillinger til følge.
Tina Noer beskriver den hårdeste dag på missionen, hvor en lille mayalandsby ved navn Chiac var blevet kaldt ind til Rabinal:
”De første mødte op 04.30 og ventede helt til klokken 17. Næsten alle børnene havde caries i de fleste mælketænder og i mange af de permanente. De fleste børn den dag, helt ned til femårsalderen, drak kaffe med sukker og sugede lime. Det var utrolig hårdt at se og desværre også umuligt at nå at lave tænderne med de begrænsninger, vi havde tidsmæssigt. Det blev en meget lang dag, men vi var nødt til at se den sidste, for gåturen hjem var for mange af dem op til 4 time, hvis ikke de nåede bussen tilbage.”
Forebyggelse og fællesskab
For at bygge bro mellem tandbehandlingerne og forebyggelsen i hverdagen, havde teamet indrettet en profylaksestation, hvor børnene fik omhyggelig instruktion i optimale tandbørsteteknikker. Børnene gik derfra med små gaver, tandbørster og tandpasta og en bamse til udlån. For mange af børnene var dette deres første tandlægebesøg og bamsen skulle hjælpe dem med at føle sig trygge i en ellers meget uvant og desværre også smertefuld situation.
På missionen havde hver behandler en volontør-tolk til rådighed. Mange i lokalbefolkningen taler et af landets omkring 20 officielle mayasprog, foruden spansk. Tina Noer fremhæver samarbejdet med tolkene og det sammenhold, der opstod i teamet:
”Jeg satte stor pris på at kunne tale lidt spansk, men det var absolut ikke nødvendigt, for tolkene var så hjælpsomme og søde og alle kunne forstå engelsk, da de studerer sproget på universitetet. Vi havde et fantastisk hold af DHWB’ere og vi fik et sammenhold, man ikke kan forestille sig. Dertil kom en kæmpe indsigt i et meget smukt land med en skøn befolkning – men også et land med udfordringer både infrastrukturelt og tandsundhedsmæssigt.”
En samtale om kost, arv og behandling
For Tina Noer var det de enkelte patientmøder, der gav de stærkeste indtryk. Her var de kulturelle forskelle særligt mærkbare og Tina Noer måtte flere gange skrive hendes oplevelser ned på sin telefon, for sidenhen at kunne forklare og forstå de mange indtryk.
En note på telefonen fortæller blandt andet om en mayakvinde, der kom med sin syvårige søn med caries i samtlige mælketænder:
„En Mayakvinde kommer med sin 7-årige søn. Han har caries i samtlige mælketænder. Sønnen har caries i samtlige mælketænder. Kvinden er 32 år og har selv har fået restaureret sine tænder, som de er nu, da hun var 15 år. Hun har en bemærkelsesværdig guldbro der involverer otte tænder. Hun fortæller, at hun betalte 3000 Quezales (2500 DKK) for den guldbro der strækker sig fra 4+ til +4. Hun fortæller, at hendes bedsteforældre dyrkede kakao og at hun derfor siden sin barndom dagligt har drukket chokoladedrik med masser af sukker, som jeg fornemmer, er en hellig drik for Mayaerne. Jeg fjernede en helt nedcarieret 4+ på hende efter at have tilset hendes søn.”
Foruden dette møde, har Tina Noer nedfældet en episode på sin telefon, som først gav mening dage senere. Episoden minder om at værdien af behandlernes arbejde ikke altid kan læses i øjeblikket – og at taknemmeligheden kan vise sig gennem handling frem for smil:
”En mor kom med sin datter mandag for at få tilset sine tænder pga. tandpine. Jeg trak to mælketænder ud på pigen og hun klarede det rigtig flot. Et par dage senere gik vi en tur på markedet inde i byen og en pige kom løbende og gav et kram til én af behandlerne, som hun tydeligvis genkendte efter at han havde behandlet hendes tænder. Kort derefter så jeg moderen siddende på et hjørne og jeg bemærkede at hun så lidt alvorlig ud. Det var et generelt indtryk af befolkningen, at der hersker en særlig ro og lavt temperament over dem, men også en uimponerethed – som om der skal meget til at overraske dem. Fredag kom kvinden retur med datteren for at få fjernet to tænder i den anden side. Da behandlingen var afsluttet var de meget taknemmelige og kom med en fin håndlavet vase til mig som en gave til mig.”
Resultater der rækker ud over missionen
I hendes betragtninger beskriver Tina Noer Guatemala et land med en imponerende natur, men også et land der ”trænger til en bæredygtig og varig udvikling” – med markante samfundsmæssige skel, dårlig infrastruktur og et vejnet, der kan være vanskelig farbar, farlig og ufremkommelig. Kloakering og affaldshåndtering er gående mod ikke eksisterende i landsbysamfundene.
Netop fordi udfordringerne er så dybt forankrede, kræver en varig forbedring af tandsundheden også mere end enkeltstående besøg. Derfor er dentalmissionerne kun én del af et længere forløb. Ved et monitoreringsbesøg blev der gennemført screeninger af børnenes tænder samt en spørgeskemaundersøgelse blandt børn og voksne i målgruppen. En efterfølgende ekstern evaluering, som blev delt med CISU ved projektets officielle afslutning, viste en meget positiv effekt på børnenes trivsel og skolegang – og et stærkt engagement blandt lærere, forældre og myndigheder for at videreføre indsatsen.
På baggrund af de gode resultater er Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet i Guatemala nu i gang med en opskalering, der omfatter over 4.000 børn på 11 skoler i nogle af landets fattigste kommuner. Efter et indledende afslag lykkedes det i anden ansøgningsrunde at opnå en ny CISU-bevilling, som sikrer indsatsen i årene 2026–2028. Målet er at udbrede tandsundhedsmodellen i hele landet i samarbejde med de nationale myndigheder. Donationer – ikke mindst indsamlet af bestyrelsen i Tandsundhed uden Grænser – har sikret, at projektet ikke stod stille mellem de to bevillinger.
