Skift til os Henvis Book tid

Panoramarøntgen

Sådan bruges panoramarøntgen hos Colosseum Tandlægerne

Hos Colosseum Tandlægerne bruger vi nogle gange en såkaldt panoramarøntgen til at danne os et overblik over patientens tænder og kæbe. Røntgen bruges dagligt på vores klinikker, men nogle gange kan det være nødvendigt at bruge en panoramarøntgen ved f.eks. diagnosticering af kæbetraumer. Ved panoramarøntgen er det nemlig muligt at se hele tandsættet, kæbeleddet og kæbehuler i to dimensioner, hvilket giver et godt overblik for tandlægen. Vi udfører ikke panoramaoptagelser som erstatning til enkelttandsoptagelser, fordi panoramarøntgen er gode til at give et overblik, men knap så gode til at vise den enkelte tand præcist. Dog kan man indstille anlægget til at kunne tage præcist snit af et lokalt område, men her ville enkelttandsoptagelser være mest optimale, hvis det udelukkende gælder præcise optagelser.

Hvad er Panoramarøntgen?

Panoramarøntgen er en optagelsestype, hvor tandlægen kan se kæber, tænder, kæbeled og bihuler. Teknikken bruges ofte før større genopbygninger af tænderne, tandretning, kirurgiske indgreb samt mere avanceret diagnostik. Optagelsen giver et overblik, som ikke kan opnås med almindelige små røntgenbilleder og den samlede strålingsdosis er mindre end ved små røntgenoptagelser af alle tænderne. Til gengæld er billederne knap så skarpe som de små optagelser og i nogle tilfælde må en panoramaoptagelse suppleres med enkelte almindelige røntgenbilleder

Selve optagelsen tager ca. 30 sekunder og er selvfølgelig smertefri. Metoden er komfortabel for patienten, da der ikke skal placeres film eller filmholdere i mundhulen, men kun en lille styrepind ved fortænderne.

Tekst er forfattet af Lars Bo Petersen Tandlæge og ph.d. i oral radiologi, Kongens Nytorv

Stråling under panoramarøntgen

Vi bruger udelukkende panoramarøntgen, når behovet er til det som f.eks. ved bestemmelse af tandrodsplacering og ikke som en del af dagligdagen. Strålingen ved behandlingen er minimal, og det svarer ca. til, at du får taget 2-3 almindelige røntgenbilleder. Der er altså ikke tale om særlig høj stråling ved panoramarøntgen.

Colosseum Danmark