Parodontitis er tandkødsbetændelse, som har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandroden. Parodontitis, er en almindelig sygdom, der påvirker millioner af mennesker over hele verden.
Det er vigtigt at forstå symptomerne og behandlingsmulighederne for denne tilstand for at bevare sunde tænder og tandkød. Heldigvis er der meget du selv nemt kan gøre – nemlig opretholde en god mundhygiejne og stop med evt. rygning.
Hvad er parodontitis?
Paradontitis er tandkødsbetændelse som har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tanden. Det fører til fordybede tandkødslommer også kaldet pocher og nedbrydning af knoglen omkring tænderne. Dermed sidder tanden dårligere fast og tanden kan til sidst blive løs og i værste fald mistes. Jo mere alvorlig sygdommen er, des dybere er tandkødslommerne og større er knoglesvindet omkring tænderne. Efter 40 års-alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab*.
Ved alle almindelige årlige eftersyn ved din tandlæge & tandplejer vil du blive screenet for tandkødsbetændelse & parodontitis. Det gøres ved at måle dine tandkødslommer med en pochemåler. Hvis dine tandkødslommer er 5 mm eller derover og bløder, har pus eller plak, er den ikke sund.
Hvis du har 2 syge tandkødslommer eller mere, som ikke sidder ved siden af hinanden, vil du blive anbefalet en yderligere parodontal undersøgelse, hvor samtlige af dine tandkødslommer vi blive målt. Ved en parodontalundersøgelsen måles dine tandkødslommer 6 steder på hver tand. Desuden måles dit tandkødsniveau, fx om tandkødet har trukket sig tilbage nogle steder. Vi måler også hvor der sidder plak på tænderne, hvor det bløder, om der er pus & løsning af tænderne og vi ser på dit knogleniveau på røntgenbilleder.
Når al den data er indsamlet, kan din tandlæge og tandplejer stille en samlet parodontal diagnose, samt en diagnose for hver enkelt tand, som har sygdom. Herefter kan behandlingen igangsættes. Den vil typisk omfatte grundig instruktion og optimering af din egen mundhygiejne, samt tandrodsrens af de tænder som har for dybe tandkødslommer. Man kan altid anvende bedøvelse efter behov til dette. Dernæst renses tænderne med en udvidet tandrensning. Alt efter hvor omfattende sygdommen er kan man dele behandlingen op, så man fx renser 1 side af gange – højre side overkæbe + underkæbe, næste gang venstre side overkæbe + venstre underkæbe.
Herefter skal tandkødet have lov til at hele og tandkødslommer skal først måles efter 3 måneder. Der kan dog være behov for kontrol af mundhygiejnen i mellemtiden. Når du kommer til kontrol hos din tandplejer/tandlæge måler vi om tandkødslommen er blevet mindre. Hvis den ikke er, skal man tage stilling til om man skal prøve at rense igen eller om der skal foretages parodontal kirurgi. Parodontal kirurgi kan blive aktuel hvis tandkødslommer forbliver syg, så vil man i nogle tilfælde foretage en lille skånsom operation, hvor tandkødet under bedøvelse skubbes til side og renses med bedre udsyn og lægges forsigtigt tilbage igen. I sjældne tilfælde kan antibiotikum være relevant, som et supplement til rensningen.
Målet er at stoppe sygdommen – dvs. at man ikke skal have nogle fordybede (5 mm eller over) tandkødslommer tilbage med blødning eller pus. Det er dog ikke forventeligt, at man kan få knoglen omkring tænderne til at vokse op igen. Knoglen er men få undtagelser mistet permanent. Målet bliver derfor at stoppe sygdommens udbredelse, så man ikke mister mere knogle omkring tænderne og man stopper den aktive betændelse i tandkødet.
Årsager til paradontitis
Parodontitis skyldes primært en ophobning af plak på tænderne. Plak er en klæbrig film af bakterier, der dannes på tænderne, hvis tænderne ikke holdes rene. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og renhold mellem tændernee, kan det hærde og danne tandsten, som er vanskeligere at fjerne. Bakterierne i plak og tandsten kan irritere og føre til tandkødsbetændelse og det kan udvikle sig til t paradontitis. Langt de fleste unge mennesker vil prøve at have tandkødsbetændelse på et tidspunkt. Parodontitis udvikler sig typiske først mellem 30 og 40 års alderen og er efter 40 år en meget almindelig årsag til tandtab. Jo yngre man er, når udvikler parodontitis, jo alvorligere er sygdommen som regel.
Periimplantitis
Der kan også opstå tandkødsbetændelse omkring et implantat, hvis det ikke holdes rent for belægninger. Tandkødsbetændelse omkring et implantat kaldes mucositis. Hvis mucositen ikke bliver behandlet kan det sprede sig i de dybereliggende væv omkring implantatet, fører til knogletab og i værste fald løsning og mistet implantat. Når sygdommen er omkring et implantat, kaldes det periimplantitis og ikke perodontitis. Periimplantitis er vanskeligt at behandle og udvikle sig hurtigere end parodontitis. God mundhygiejne omkring implantater er derfor utrolig vigtig. Parodontal kirurgi omkring implantater med periimplantitis kan ofte blive nødvendigt. Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at fjerne implantatkronen, men det heler eller ændre formen så renhold bliver lettere.
Yderligere risikofaktorer for paradontitis inkluderer:
- Rygning
- Dårlig mundhygiejne
- Systemiske sygdomme så som diabetes**
- Stress
- Genetisk disponering
Det er vigtigt at være opmærksom på disse faktorer og træffe foranstaltninger for at minimere deres indvirkning på mundens sundhed.
** Læs mere om diabetes og sygdomme i mundhulen på Tandlægeforeningens hjemmeside: https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-patienter/almene-sygdomme-og-behandlinger/diabetes-og-sygdomme-i-mundhulen/
Læs mere på diabetesforeningen: taender-og-mund
Symptomer på paradontitis
Paradontitis udvikler sig ofte gradvist, og symptomerne kan variere fra person til person. Nogle almindelige tegn på paradontitis inkluderer:
- Blødende tandkød: Hvis dit tandkød bløder, når du børster eller bruger tandtråd, kan det være et tidligt tegn på paradontitis. Blødning kan forekomme spontant eller under påvirkning af let tryk.
- Rødme og hævelse: Tandkødet kan blive rødt, ømt og hævet på grund af den inflammatoriske reaktion forårsaget af bakterierne.
- Dårlig ånde: Bakterierne i paradontitis kan forårsage dårlig ånde, der ikke går væk efter tandbørstning eller brug af mundskyl.
- Tandtab: Hvis paradontitisikke behandles i tide, kan den føre til tab af tænder. Dette skyldes, at infektionen beskadiger det væv, der understøtter tænderne, herunder knoglen.
- Ændringer i tandrodsudseende: Paradontitis kan medføre, at tandroden bliver synlig, da tandkødet trækker sig tilbage.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og søge hjælp fra en tandlæge og tandplejer, hvis man oplever dem. En tidlig diagnose og behandling af paradontitiskan hjælpe med at forhindre yderligere skader og bevare en god mundhygiejne.
På tandlægeforeningens hjemmeside kan du læse mere om behandling af paradontitis:
https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-patienter/tandsygdomme-gener-og-behandlinger/p-r/parodontitis
